Behandlinger
Paradentose –tandkødsbetændelse
Sygdomme i tandkødet tænderne er meget udbredte. De to mest almindelige sygdomme i tandkødet er: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Hvad er sundt tandkød?
Et sundt tandkød ligger helt stramt omkring tanden. Det er lyserødt og svagt nubret i overfladen, og bløder ikke efter tandbørstning – heller ikke efter grundig brug af tandstikkere eller tandtråd.
Tandkødet ligger uden på kæbeknoglen og det er kun selve kronen, der er synlig.
De små fibre, der hæfter tanden fast i kæben, sidder hele vejen op langs tandroden og slutter normalt først ved kronen. Ved tandkronen bukker tandkødet omkring og danner en naturlig lomme, der under sunde forhold er højst 2-3 mm dyb.
Hvordan bevares sundt tandkød?
For at undgå tandkødssygdomme er det vigtigt, at holde tænderne rene. Dette gøres ved omhyggelig rengøring af tænderne mindst én gang om dagen.
Hos unge kan de fleste skadelige belægninger fjernes med en tandbørste. Men blandt ældre er flere nødt til at supplere med tandstikkere, tandtråd, solobørste eller interdentalbørste.
Tænder og tandkød skal med jævne mellemrum kontrolleres, hvor vi også vejleder i god mundhygiejne samt hvilke børster, tandstikkere og lignende der er mest velegnede til det enkelte tandsæt.
Tobaksrygning kan forværre svage tegn på tandkødsbetændelse og paradentose. Hvis du ryger, anbefaler vi dig derfor, at du stopper.
Hvad er tandkødsbetændelse?
Tandkødsbetændelse er en kronisk betændelse i den del af tandkødet, der sidder nærmest kronen. Ved tandkødsbetændelse er fibrene og knoglen omkring tanden endnu ikke ødelagte. Så hvis der kun er tale om tandkødsbetændelse, og sygdommen behandles, kan tandkødet igen blive sundt, uden at tandens fæste har lidt varig skade.
Hvordan opstår tandkødsbetændelse?
Hvis tænderne ikke bliver børstet helt rene, samler der sig belægninger/plak langs tandkødskanten.
Hvis plakken ikke fjernes, forkalker de og bliver til tandsten. Tandsten har en meget ujævn overflade og giver derfor yderligere grobund for bakteriebelægninger.
Tandkødet hæver, bliver rødligt og ømt ved betændelse. Når tandkødet er hævet og rødligt, har det større tendens til at bløde, fx i forbindelse med tandbørstning og brug af tandstikkere.
Tandkødsbetændelse kan opstå i alle aldre.
Hvordan behandles tandkødsbetændelse?
Hvis belægninger og tandsten på tænderne fjernes, og tænderne efterfølgende holdes rene, forsvinder betændelsen i løbet af få dage. Du kan ikke selv fjerne tandsten – det skal en tandlæge gøre. Nogle mennesker danner tandsten hurtigere end andre og skal derfor sørge for at få fjernet dem oftere.
Paradentoseramte tænder i forskellige stadier. På tegningen ovenfor har tanden i midten mistet en mindre del af sin rodhinde og knogle (fæste), mens midtertanden til højre har mistet en større del af sit fæste.
Hvad er paradentose?
Behandles tandkødsbetændelse ikke, kan det sprede sig til de dybereliggende væv og medføre varigt tab af tandens rodhinde samt opløsning af knoglen. Med andre ord kan man udvikle paradentose.
Ved paradentose er der sket en opløsning af rodhindefibrene og efterfølgende tab af knoglens højde. Da tandkødet ved de paradentoseramte tænder som regel bliver siddende i nogenlunde samme niveau som det sunde tandkød, betyder tændernes tab af rodhinde, at den naturlige tandkødslomme (poche) mellem den enkelte tand og tandkødet bliver dybere.
Paradentose giver sjældent symptomer
Det er vigtigt, at regelmæssigt kontrollere tandkødslommernes dybde.
Fremskreden paradentose medfører, at tanden/tænderne bliver løse og ofte flytter sig i tandrækken. Hvor fremskreden sygdommen er, kan ses på røntgenbilleder.
Hvis paradentosen behandles, kan tandkødet igen blive sundt, men det fæste, som tanden har mistet på grund af betændelsen, gendannes ikke.
Hvem rammes af paradentose?
Tandkødsbetændelse og paradentode opstår hyppigt. Undersøgelser har fundet tandkødsbetændelse hos 90 pct. af de 20-årige. Ofte udvikler tandkødsbetændelsen sig ubemærket til paradentose.
Jo tidligere i livet paradentosen udvikler sig, jo mere alvorlig og aggressiv er den, og desto mindre modstandskraft har man mod den. Paradentose opstår oftest hos personer i 30-40-års alderen. Efter 40-års alderen er paradentose den hyppigste årsag til tandtab.
Hvordan behandles paradentose?
Det vigtigste formål med behandling er at standse sygdommen, så tænderne ikke mister mere fæste. Ellers kan det blive vanskeligt at bevare tænderne på sigt.
Vi foretager en tandrodsrensning, hvor tandsten og bakterier i tandkødslommen fjernes, og rodoverfladerne afglattes.
I forbindelse med tandrodsrensningen instruerer vi i, hvordan tænderne skal holdes rene, så sygdommen ikke udvikler sig yderligere. Tandrodsrensning er en vanskelig og ofte langvarig behandling.
Hvis tandkødslommerne er meget dybe, kan det for at stoppe sygdommens yderligere udvikling og dermed tændernes tab af fæste være nødvendigt at foretage en tandkødsoperation.
En tandkødsoperation har tre formål:
1) Tandkødslommerne gøres mindre
2) Der skabes et overblik over tandroden. hvorfter den grundtigt renses
3) Der gives adgang til knoglen så tandens fæste kan genopbygges, hvis det er muligt
En tandkødsoperation foretages altid under lokalbedøvelse. Indgrebet er normalt ret beskedent og uden større ubehag bagefter.
Efter operationen syes tandkødet sammen. Stingene fjernes efter 6-10 dage, og i den periode skal tandsættet skylles med en særlig mundskyllevæske (klorhexidin) for at holde rent.
Indtil du kan holde tænderne rene med tandbørste, tandstikkere og tandtråd, skal du fortsætte med at bruge klorhexidin.
Efter operationen er det vigtigt hurtigst muligt at komme i gang med tandbørsten igen.
Vi viser, hvordan og hvilke hjælpemidler der er bedst at bruge
Tænderne vil efter operationen blive længere at se på, ligesom de i en kort periode kan blive lidt løsere. Endvidere oplever nogle, at tænderne bliver mere følsomme over for især kulde og varme.
Supplerende behandlinger
I særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at supplere den normale behandling med antibiotika. Det kan gøres ved, at vi sprøjter antibiotika direkte ned i de dybe tandkødslommer, eller ved at man tager antibiotikatabletter.
Hvis det kun er enkelte tænder, der er påvirket, og det kun er på den ene side af tanden, kan vi ved særlige metoder og med specielle materialer forsøge at genopbygge det tabte fæste og dermed den mistede kæbeknogle.
Hvad sker der, hvis man ikke bliver behandlet?
Paradentose medfører, at tænderne en efter en falder ud på sigt.
Som erstatning for sine egne tænder kan man få en protese. Det kan i nogle tilfælde være svært at få en protese til at sidde fast, fordi dele af kæbeknoglen er forsvundet.
Kan man få sundt tandkød igen?
Har du først fået paradentose, kan man aldrig blive helt helbredt. Vi kan fjerne tendensen til at udvikle paradentose. Hvis du selv dagligt holder tænderne rene, kan de dog standse tændernes tab af fæste og således hindre sygdommen i at udvikle sig.
Ved utilstrækkelig mundhygiejne er vores behandling kun et indgreb, der bevirker, at sygdommen udvikler sig langsommere.
Vær derfor omhyggelig med mundhygiejnen og sørg for at holde helt rent. Og stop al tobaksrygning. Det er vigtige anbefalinger at følge for at undgå, at paradentosen udvikler sig.